Jeg lytter, altså er jeg

Henrik Marstals nye bog er en enestående direkte og fordomsfri indføring i musik, musiklytning og musikalitet. kan noget af det samme. Skrevet i en personlig dagbogsform åbner den hverdagens verden af musik på en måde, så læseren opdager sin egen musikalitet. Det er en øreåbnende bog, som krydser grænser og nedbryder fordomme. Bogen er skrevet som en dagbog, der bliver til under en rejse til New York i januar 2009. Henrik Marstal bevæger sig rundt på cafeer, klubber, musikbutikker, biblioteker og spillesteder og beskriver alle de helt hverdagsagtige lyttesituationer, som opstår: baggrundsmusik, ipod-musiklytning, tidsfordrivende lytning, live-musik på barer, og koncentrerer sig om, hvordan Marstal selv og folk omkring ham reagerer på den musik, der er overalt i alle mulige former. Ind imellem bevæger Marstal sig essayisktisk ud i mere generelle betragtninger om musik, musiklytning og musikalitet og beskriver for eksempel sit arbejde som musikcoach hjemme i Danmark. Der er også indlagt tre interviews undervejs med både professionelle musikere og helt almindelige musikbrugere. Henrik Marstal sætter fokus på lytning som et positivt og udogmatisk fænomen, og hans grundtanke er, at alle mennesker i princippet er dybt kvalificerede lyttere, der - til trods for manges vanlige indvendinger om, at de ikke forstår sig på musik - rent faktisk er i stand til at have et meget stort udbytte af deres musiklytning og desuden besidder redskaber til på et kvalificeret grundlag at afgøre hvad de kan lide og hvad de ikke kan lide. Bogen forholder sig på den måde til lytning som en aktiv og meget personlig form for musikudøvelse. Undervejs i bogen inddrager Henrik Marstal sin egen baggrund som lytter. Henrik Marstal har beskæftiget sig med musik hele sit liv, både teoretisk og praktisk.…